Cheftræner i Skjern fyret

Skjern Håndbold har med øjeblikkelig virkning opsagt samarbejdet med den serbisksvenske cheftræner Veroljub "Kos" Kosovac.

kosinet.jpg

Formand for Skjern Håndbold, Carsten Thygesen, forklarer fyringen i en pressemeddelelse:

 - "Kos" har ydet et flot og professionelt stykke arbejde i klubben i to og et halvt år, men nu er der brug for en ny energi og gejst efter efterårets svingende resultater.

Skjern Håndbold vil nu bruge vinterpausen på at finde en midlertidig afløser på cheftrænerposten, inden Ole Nørgaard overtager holdet efter sommerpausen.

Kosovac kom til Skjern i sommeren 2009 og har i de to og et halvt år i Skjern blandt andet vundet bronzemedaljer og ført klubben tilbage i det europæiske selskab.