Chefpolitiinspektør: Vi skubber arbejde foran os

Claus Hilborg beretter om ophobende arbejdsopgaver blandt politifolk i Midt- og Vestjylland.

2:08

- Vi opklarer det samme antal sager, som vi gjorde for et år siden. Men vi har en stor sagsophobning i det danske politi – og også i Midt- og Vestjylland, så der er længere sagsbehandlingstider. Det presser selvfølgelig personalet. Dels skal de arbejde mere, og de mange sager er en stressfaktor, siger Claus Hilborg, chefpolitiinspektør i Midt- og Vestjylland.

Den forhøjede terrorindsats og midlertidige grænsekontrol er blandt årsagerne til det øgede arbejdspres. Værst ser det ud hos Midt-og Vestjyllands samt Fyns Politi. I januar 2015 var antallet af overarbejdstimer  17.989, mens det i februar i år var steget til 56.152. Det er cirka en tredobling af antallet af overarbejdstimer hos  Midt-og Vestjylland Politi. Claus Hilborg erkender, at hans kollegaer løber stærkt i tiden.

- Hver uge sender vi 30 mand til grænsen. De arbejder 56 timer ugentligt og skal derefter afspadsere. Det betyder, at vi mangler omkring 60 mand hjemme i politikredsen. Det slider på personalet, og vi skubber sager foran os.

Se hele interviewet med politiinspektør Claus Hilborg i videoen ovenover.