Casper Steinfath hædres ved SUP Awards

Den tredobbelte verdensmester i disciplinen Stand Up Padle er blevet kåret til den næstbedste i sin sport i 2017.

Casper Steinfath
Foto: Gustav Houe Dall, TV MIDTVEST

Casper Steinfath blev verdensmester på hjemmebane i Danmark tidligere på måneden. Men som om at det ikke var nok, så er der nu mere hæder til den danske SUP-stjerne. 

Ved SUP Awards er han blevet kåret til årets næstbedste efter Connor Baxter, der dermed har vundet prisen fire år i træk. Men danskeren er stolt over at have fået andenpladsen blandt et felt på 25 nominerede til prisen. 

- Jeg er beæret og overrasket over at få den her pris. Det havde jeg ikke set komme, siger Casper Steinfath til Limfjord Update

Casper Steinfath har fået sin surf-opvækst på bølgerne ved Vorupør, og du kan læse mere om hans præstationer fra VM tidligere på måneden herunder.