Campingplads satser på kitesurfere

Campingplads satser på kitesurfere

Thorsminde skal være kitesurfernes paradis, hvis det går, som ejerne af byens campingplads håber

I Thorsminde satser campingpladsen benhårdt på at lokke udenlandske turister til med et nyt forretningskoncept. I samabejde med tyske instruktører tilbyder campingpladsen kitesurfingkurser til gæsterne.

- Vi håber, vi kan få kite-sporten til at blive for Thorsminde, hvad windsurfing har været for Klitmøller. Altså stedet, hvor man skal hen for at lære at kitesurfe, siger Gerda Johansen, der ejer campingpladsen i Thorsminde.

Og det er en rigtig god ide, de har fået. Fra 2008 til 2013 er antallet af schweiziske campingsgæster steget fra 150 til 625 gæster i år. I samme periode har campingspladsen fået næsten dobbelt så mange tyske overnatninger.

De tyske instruktører får intægterne for kurserne, mens campingspladsen lever af overnatningerne.