Camilla underviser medarbejdere i dansk – det gavner både produktion og sammenhold

Camilla Selin underviser udenlandske medarbejdere på forskellige virksomheder for at hjælpe dem på arbejdet og i fritiden.

Camilla Selin er sproglærer og sprogmentor. Foto: TV MIDTVEST

Hos Top Æg i Ravnstrup er den administrerende direktør glad. Ikke nødvendigvis på grund af økonomi, men på grund af sine medarbejdere.

For hans udenlandske medarbejdere er nemlig blevet gode til dansk takket være sproglærer og sprogmentor Camilla Selin.

Læs også Guldminen: Første skoledag på FC Midtjyllands idrætsfriskole

Hun har en gang om ugen i næsten halvandet år trænet Top Ægs ukrainske medarbejdere i dansk.

- Det er rigtig vigtigt at skræddersy et undervisningsforløb, der passer lige akkurat til det, som virksomheden har brug for. Det kan være inden for fagsprog, som de skal lære. Så det er både med fokus på udtale og kommunikation – og så også bare basisgrammatik, siger Camilla Selin.

Camilla Selin er selvstændig og lever af at tage ud til forskellige virksomheder, hvor hun underviser udenlandske medarbejdere i det danske sprog.

Produktion og interaktion med medarbejdere

Det er primært ukrainske medarbejdere, som Top Ægs administrerende direktør, Hardy Eskildsen, tilbyder den ekstra danskundervisning.

For de har nemlig fået undervisning gennem det offentlige, før Camilla Selin underviser dem.

Åh, jeg var meget glad

Anzhela Ditiashova, medarbejder, Top Æg

- Grunden til, at jeg investerer i, at mine medarbejdere kan lære dansk, er, at jeg kan få dem integreret bedre i min produktion og for at kunne snakke bedre med de andre, danske medarbejdere, jeg har. Der kommer kunder, som er danskere. Så for at kunne snakke med dem er det vigtigt, at ukrainerne forstår at kunne udlevere kyllingen, sælge nogle æg eller svare på spørgsmål, siger Hardy Eskildsen.

Den administrerende direktør snakker dog ikke altid dansk med medarbejderne.

Han kan nemlig russisk, og det bruger han til at lære sine medarbejdere bedre at kende på deres præmisser.

Læs også Dårlige madvaner: Skoleelever skal blive bedre til at lave mad

- Jeg ønsker at komme under huden på de her mennesker og kunne snakke med dem. Det kan jeg i dag. Men det er også vigtigt, at de kan falde til i det danske samfund ved at tale dansk, siger han.

Medarbejder med flot karakter

En af de medarbejdere, som Camilla Selin har undervist, er Anzhela Ditiashova.

Hun arbejder hos Top Æg og har netop været til den skriftlige del af Prøve i Dansk 2, som er den anden del af tre danskprøver hos Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Her hev hun et 10-tal i hus,

- Åh, jeg var meget glad, siger Anzhela Ditiashova efter den beståede eksamen.

Hun sætter også pris på den ekstra undervisning, som Hardy Eskildsen har planlagt.

Se herunder et indslag om, hvordan de ansatte hos Top Æg bliver undervist i dansk af Camilla Selin.

04:10

Camilla Selin kører rundt til virksomheder og underviser udenlandske medarbejdere i dansk.

Luk video