Bygger kæmpegrill til bisonokser i Glyngøre

Johnny Andersen, der er arrangør af country-festivalen i Glyngøre, vil grille intet mindre end to fuldfede bisonokser. Det kræver noget af en grill.

2:18
Når han til juli inviteret til country-festival på sin camingplads, har han valgt at grille en hel bison til sine gæster.

Når der den 8. juli er country-festival i Glyngøre, bliver der serveret noget kød lidt ud over det sædvanlige - nemlig bisonoksekød. 

Der er inviteret 600 gæster til spisning, og de skal alle have lov til at smage på det lækre kød. Det kræver en stor grill:

- Den er to meter høj og tre meter lang, forklarer Johnny Andersen, der er arrangør af festivalen. 

Han har selv opdrættet de to bisonokser, der skal grilles. I alt bliver det til 500 kilo kød.

Indianere kunne ikke hjælpe

Det lyder måske som noget af en mundfuld, men Johnny Andersen regner dog med, at det kan grilles på en 6-8 timer. 

- De bliver spændt fast her på grillen, og så drejer de rundt, forklarer han. 

Han søgte først på nettet om at grille bisonokser, men der stod ingenting. Så ringede han til en nationalpark i USA, men heller ikke her kunne de hjælpe.

- De har et register over indianerstammer, men de kender ikke noget til det. I gamle dage nedlagde de dem og parterede dem, inden de tog dem med hjem, siger han. 

Har stor grillerfaring

Johnny Andersen har tidligere grillet adskillige helsteget pattegrise. Men planen er nu, at han først skal grille en kylling.

Hvis det går an, kommer der en gris på grillen, inden der forhåbentligt så kommer bisonokser på grillen til juli.

Grillen kører på gas, og er da heller ikke helt billig:

- Den koster 80.000 tusind. Plus moms, siger han.