To byer bliver officielt til en

Sejs-Svejbæk er i forvejen et sogn - men smelter de to navne også sammen til én by.

Silkeborg Kommune har nu officielt fået en ny by.

Stednavneudvalget under Kulturministeriet har officielt sagt god for, at Sejs og Svejbæk nu bliver til Sejs-Svejbæk.

Sejs-Svejbæk er i forvejen navnet på et sogn, og de to byer er reelt også fysisk vokset sammen. Og så er der endnu et vigtigt argument for navneskiftet, oplyser Silkeborg Kommune i en pressemeddelelse: Vejdirektoratet vil nemlig kun henvise til et bynavn på skiltet ved motorvejen.

Kommunen oplyser, at navneændringen har været i høring i tre uger. Der har været enkelte protester, men der var et lille flertal for, da Sejs-Svejbæk Lokalråd gennemførte en digital afstemning.

 

Så tæt ligger Sejs og Svejbæk på hinanden: