Butiksejer civil-anholder kunde

Foto: Privatfoto

Butiksejer civil-anholder kunde

Butiksejer civil-anholder kunde med stjålet dankort. Handel med stjålne dankort er et stort problem og koster årligt forretningerne millioner.

Butiksejer Allan Makhoul er så træt af årligt, at miste op mod 200.000 kroner på internethandler med stjålne dankort, at han i dag vælger at civilanholde en 44-årig kvinde, da hun vil afhente en pakke fra hans webshop.

- Når man taber så store beløb - i sidste måned tabte vi mellem 40 og 45.000 - det hænger jo ikke sammen, siger Allan Makhoul der har Go Blue butikken, der sælger elektronik, i Holstebro.   

01:59

Se Allan Makhouls konfrontation i indslaget her. 

Luk video

Allan Makhoul optog anholdelsen af den 44-årige kvinde på sin mobiltelefon. Kvinden har to gange tidligere hentet varer, der bagefter har vist sig at være betalt med et stjålet dankort.

- Jeg bliver bare så træt af det. Vi har prøvet at snakke med politiet. Vi har anmeldt alle sagerne til politiet, og der bliver ikke afklaret en eneste sag. VI har anmeldt det til Nets, og Nets kan ikke gøre noget, siger Azis Makhoul.

Svært at komme efter svindlere udenfor landets grænser 

I årene 2014 2015 blev der svindlet med stjålne Dankort på nettet for henholdsvis 20 og 30 millioner kroner. I første halvår i år er der indtil videre anmeldt sager for 22 millioner kroner. 

Politiet har svært ved at komme efter svindlerne. 

- Det kan være ret kompliceret og besværligt. Måske sidder der en mand i Italien med et stjålet betalingskort, som han så køber varer i Danmark for. Til afhentning af en eller anden, som han kender i Danmark, der går hen og henter dem eller også betaler han en, for at hente dem, siger Ole Henriksen, politiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi.  

Kvinden, som Allan Makhoul civilanholdt er nu sigtet for medvirken til bedrageri. Hun er kurer for den udenlandske svindler. Hendes forklaring er, at hun har indvilliget i at hente varen i butikken, men at hun er overbevist om, at varen er købt og betalt på lovlig vis.