Butiksdød i Brande

Flere steder i landsdelen er detailhandlen hårdt ramt. Også i Brande, hvor flere butikker står gabende tomme.

19Butiksdoed.transfer.jpg

Butikkerne lukker på stribe i landsdelens mindre byer. Nu har bølgen for alvor også ramt Brande, hvor flere butikker i midtbyen står gabende tomme. Problemet er, at de lokale hellere vil køre 25 km til Herning Centret, hvor udvalget er langt større.

- De har Bilka. De har Herning Centret. Der er det hele, siger Claus Jensen fra Brande, som TV/MIDT-VEST mødte i Herning lørdag formiddag.

Preben Christensen, viceborgmester i Ikast-Brande Kommune, anerkender, at Herning Centret er et godt sted at handle - men opfordrer branditterne til at passe på.

- Vi er en by på 6.500 indbyggere. Vi skal overleve. Kommunen kan hjælpe, men det er branditterne selv, der skal redde deres by, lyder opfordringen fra viceborgmesteren.

2:01
Flere og flere butikker i Brande midtby står gabende tomme. Herning stjæler kunderne