Butiksansat fik slag af røver

Et butikstyveri udviklede sig tirsdag eftermiddag til et røveri i Inter Sport i Thisted.

Politi.dk logo 2_1.jpg

Omkring klokken 16 tirsdag eftermiddag stjal en mand et par jakker fra Inter Sport i Vestergade i Thisted. En butiksansat fik øje på ham og løb efter ham.

Den 20-årige butiksansatte var let til bens og fik indhentet gerningsmanden. Han lagde en hånd på hans skulder, hvor efter gerningsmanden vendte sig om og gav den butiksansatte et knytnæveslag i ansigtet og stak af.

Gerningsmanden er sydeuropæisk af afstamning, ca. 25 år, ca. 180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført mørkegrøn hættetrøje, grønne armybukser, mintgrøn Bob Marley hue og bar en lysegrøn rygsæk.

- Hvis nogle kan genkende manden, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Andreas Søgaard, Thisted Politi.

Politiet kontaktes på telefonnummer 114.