Butikker dør

Danmark - og især Midt- og Nordvestjylland er ramt af butiksdød.

170109KOEBMAND.jpg

Efter flere år med forbrugsfest og stadig flere butikker er der sket en markant ændring i 2008. Danmarks Handelsstandsforeninger har sammen med Post Danmark gjort op, at der for et år siden var 49.445 butikker i Danmark. Nye tal viser, at antallet den første januar i år var faldet til 47.016.

Opgjort i procent har Midt- og Nordvestjylland oplevet den største tilbagegang. Antallet af butikker er faldet med 321, så der nu er 4.453 tilbage.

Især de små købmandsbutikker står for skud. Blandt andet har SPAR-købmanden i Koldby været nødt til at dreje nøglen om.

- Vi var ikke store nok til at overleve og ikke store nok til at nogen ville købe os. Efter 26 år, så begyndte omsætningen sidste år at falde og vi måtte lukke, siger Aage Nilsson, nu forhenværende købmand til TV/MIDT-VEST.