Bus skal sikre kultur til skoleelever

Bus skal sikre kultur til skoleelever

En ny skolebus skal give elever fra Herning bedre mulighed for at besøge byens kulturinstitutioner.

Med den nye skolebus får elever fra hele Herning Kommune nu bedre mulighed for at se og opleve byens kunst- og kulturinstitutioner.

- Vores kulturinstitutioner giver børnene noget de ikke kan få andre steder. Det åbner nogle døre inde i børnenes hoveder til at bruge deres fantasi, siger Johs Poulsen, der er formand for Kultur- og fritidsudvalget for de Radikale i Herning Kommune.

Det er Herning Kommune der står bag projektet. Bussen kører indtil videre i halvandet år, og kommunen håber 2000 børn vil få glæde af projektet.

- Vi har nogle kulturinstitutioner, der har en enorm viden om kunst og oplevelser, og det at formidle til børn, og det vil vi gerne give til børnene, siger Johs Poulsen.