Bum! Nu går optællingen af stemmer i gang

Klokken er 20, og det er det er ikke længere muligt at stemme.

Den sidste stemme er afgivet.
Den sidste stemme er afgivet.
Foto: Scanpix / Asger Ladefoged

Så er der ikke flere chancer, hvis du har planer om at stemme.

Klokken er slået 20, hvilket landet over markerer, at optællingen af stemmer går i gang, og at valget dermed er slut.

Ifølge Ritzau tyder det på, at den samlede valgdeltagelse, ikke når op på resultatet fra 2013 til trods for, at vælgerne har haft en time længere at stemme i.

Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, påpeger, at mange vælgere, der plejer at stemme om eftermiddagen, tilsyneladende har været henne og sætte deres kryds mellem 8 og 9.

I 2013 lå valgdeltagelsen på 71,9 procent, hvilket var en rekord. Den skyldtes ikke mindst en stor og målrettet kampagne for at få unge, indvandrere og udsatte grupper til at stemme.

Hvis valgdeltagelsen ender lidt lavere denne gang, kan det ifølge Kasper Møller Hansen skyldes, at der denne gang ikke har været en kampagne af samme størrelsesorden.

Desuden peger han på, at en stor gruppe af EU-borgere fra Østeuropa, der traditionelt stemmer meget lidt, har fået stemmeret til valget denne gang.

Følg resultaterne, som de kommer ind her på tvmidtvest.dk og følg din kommune i vores liveblogs her på siden.