Bulgarsk arbejder under beskyttelse

Den bulgarske arbejder Atanas Gospodinov fra den usle byggeplads i Thorum er kommet under beskyttelse af Center Mod Menneskehandel.

bulgarien_26082013_0.jpg

Center Mod Menneskehandel overtager beskyttelsen af den 39-årige Atanas Gospodinov, som er en af de fem bulgerere, der arbejdede under kummerlige forhold på en byggeplads i Thorum. 

Atanas Gospodinov fortalte til 3F, at han følte sig truet af sin arbejdsgiver, hvorefter fagforeningen skjulte den bulgarske arbejder på et hemmeligt sted. Nu har Center Mod Menneskehandel overtaget opgaven, og skal sørge for Atanas Gospodinov og hans families sikkerhed.

Det oplyser formanden for 3F i Skive Poul J. Hansen.

- Nu har myndighederne overtaget, så han er ude af vores hænder. Jeg håber, at han får sikkerhed omkring sig og sin familie, siger Poul J. Hansen.

3F har varslet blokade tirsdag formiddag ved byggepladserne i Thorum.