BSV-træner før DM-finale: Møder Team Tvis med ydmyghed

BSV-træner før DM-finale: Møder Team Tvis med ydmyghed

Peter Bredsdorff-Larsen ser mange kvaliteter hos aftenens finalemodstander. Alligevel er troen på egne evner stor hos Bjerringbro-Silkeborg.

Der er dømt håndboldfest, når Bjerringbro-Silkeborg og Team Tvis Holstebro i aften tager hul årets DM-finaler i herrehåndbold. BSV starter i egen hule, inden guldet bliver placeret på lørdag i Holstebro. Men allerede nu summer det af finalestemning i det Midtjylland. På blot tre minutter blev aftenens kamp udsolgt, skriver Bjerring-Silkeborg på sin hjemmeside.

BSV-træner, Peter Bredsdorff Larsen, har uddeler store roser til aftenens modtander, men fastslår samtidig, at der er stor tro på tingene blandt hans spillere.

- Der er selvfølgelig rigtig mange gode grunde til, at Team Tvis Holstebro er kommet i DM-finalen. De har kvaliteter, der indgyder respekt, og den har vi på plads. Vi har lutter tætte kampe som erfaring med Team Tvis Holstebro, så vi går til opgaven med respekt og med ydmyghed, men selvfølgelig også med en rigtig fin portion selvtillid og en tro på, at vi kan vinde finalen, siger Peter Bredsdorff-Larsen til klubbens hjemmeside. 

I sæsonens fire indbyrdes opgør har Team Tvis Holstebro taget sejren i de tre. Selvom Team Tvis Holstebro er i vinderteten, bliver det ifølge Peter Bredsdorff-Larsen de små marginaler, der bliver udsalgsgivende.

- Det er to hold, som kender hinanden indgående. Vi har spillet mod hinanden tre gange inden for de seneste par måneder, og begge hold ved udmærket godt, hvad der er på dagsordenen. Så det bliver en tæt og en meget intens affære, hvor det bliver de små sejre i de forskellige faser af spillet, som kommer til at afgøre det hele, mener Bjerringbro-Silkeborg-træneren.