BSV tabte i drama

Bjerringbro-Silkeborg tabte med mindst muligt margin til sølvvinderne fra KIF Kolding København.

bsvumortensen.jpg

Det lignede længe, at Bjerringbro-Silkeborg ville trække sig sejrrigt ud af sæsonens første hjemmekamp. Men desværre for midtjyderne tog koldingenserne sejren på 25-26 til allersidst.

KIF Kolding København kom bedst fra start og fik hurtigt en føring på fire mål, men BSV kæmpede sig flot tilbage i kampen. Fra stillingen 6-6 så Bjerringbro-Silkeborg sig ikke tilbage, og førte det meste af kampen med et par mål.

Men KIF er et af landets bedste håndboldhold, og specielt den tidligere landsholdsmålvogter Kasper Hvidt begyndte at imponere. Og så kunne Kasper Irming score det afgørende mål kort før tid.