BSV slog nordjyderne

BSV slog nordjyderne

Bjerringbro-Silkeborg var bedst, da Boxer Herreligaens nummer to og tre mødtes onsdag aften i Silkeborg.

BSV vandt hjemme med 27-24 over Aalborg Håndbold, der trods nederlaget fortsat sidder rimelig solidt på andenpladsen. Sejren blev grundlagt i første halvleg, som BSV vandt 15-11.

I anden halvleg indledte hjemmeholdet med to hurtige scoringer, og Aalborg Håndbold kom sig aldrig helt over at komme bagud med seks mål.

BSV's landsholdsspiller Mads Christiansen var kampens store profil med 10 scoringer. Håvard Tvedten lavede syv mål for gæsterne.

Trods nederlaget er Aalborg Håndbold nummer to med 32 point for 22 kampe.

BSV, der tidligere onsdag præsenterede Nikolaj Markussen som kommende spiller i klubben, er nummer tre med 29 point. Begge hold mangler endnu at spille fire kampe i grundspillet.

/ritzau/