BSV kan tage et afgørende skidt

Vejen mod en semifinaleplads vil se en del lettere ud for Bjerringbro-Silkeborg, hvis de i aften kan slå Kolding. Om det lykkes kan ses live i vores nyhedsudsendelse klokken 19:30.

Bjerringbro-Silkeborg kan i aften rykke et stort skidt nærmere en plads i dm-semifinalen, når de hjemme møder Kolding. BSV ligger lige nu på andenpladsen efter Aalborg Håndbold, mens grundspillets nummer to, Kolding endnu ikke har fået point i slutspillet. Dermed kan BSV med en sejr i aften skabe et hul ned til Viborg og BSV, inden de sidste kampe.

Tvivl om Lauge og Nielsen

Hjemmeholdet har inden kampen to tvivlsomme landsholsspillere. Både Rasmus Lauge og Kasper Nielsen kom nemlig hjem fra landsholdssamlingen med småskader. Selvom Kolding har tabt deres to seneste kampe, er det stadig et klassemandskab BSV skal møde, så der bliver kamp til stregen.

- Vi skal presse dem på fysikken. Vi skal have dem ud at løbe så meget som muligt, og så bliver det en svær opgave at få løst deres 4-2 forsvar, kan vi de ting, så synes jeg, vi står med en god chance for at få de 2 point, siger assistenttræner hos BSV Nikolaj Jacobsen til deres hjemmeside.

Live i aften

Se med om Rasmus Lauge er med og om BSV hiver en sejr hjem, når vi sender live fra kampen i vores udsendelse onsdag klokken 19:30. Hvis man er større fan af Skjern, så sender vi også live fra deres kamp i Aarhus.

Derudover tager Team Tvis Holstebro hjemme imod AG København, mens Viborg HK får besøg af Aalborg Håndbold.