BSV i ordkrig om billetter

Før lørdagens første håndbold DM-finale hos herrerne, er der nu ordkrig mellem AG København-chefen Jesper Kasi Nielsen og BSV-direktør Frank Lajer.

Den første finale skal spilles i Silkeborg på lørdag, og AG København-ejeren kritiserer BSV for at afvikle finalen i en alt for lille hal. Silkeborg hallen har plads til 2000 tilskuere. I en pressemeddelelse kalder han valget for "en skandale". Han mener også, at billetpriserne på 500 kroner er alt for høje. 

BSVs direktør, Frank Lajer, undrer sig over Jesper Nielsens udfald.- Jeg undrer mig over, at man siger, at man kun fået tilbudt dyre billetter. Vi har sat en lav pris på ståpladserne på 120 kroner - netop for at alle kunne komme til håndbold, siger han til TV/MIDT-VEST.