BSV-fløj skifter til tysk storklub
Frederik Petersen forlader Bjerringbro-Silkeborg til fordel for HSV Handball.
Den svenske håndboldspiller Frederik Petersen, som siden 2010 har været en del af Bjerringbro-Silkeborgs Elitehåndbold, skifter til Hamborg-klubben HSV Handball.
Det skriver ystadsallehanda.se.
- Det føles kanon. Jeg har hele tiden sagt, at hvis jeg skulle til Tyskland, så skulle det være til en klub, som kan vinde titler, siger spilleren til ystadsallehanda.se.
I HSV Handball skal Frederik Petersen blandt andet spille sammen med danske Hans Lindberg.
Egentlig skulle Frederik Petersen spille i AG København, men den plan blev opgivet efter storklubbens konkurs.