BSV-dominans på landsholdet

Fire spillere fra Bjerringbro-Silkeborg er blevet udtaget til A-landsholdets kommende kampe.

110409BSV.jpg

Når landstræner Ulrik Wilbeks tropper i dagene fra den 15. til 17. april spiller venskabsturnering i Norge, bliver det med fire spillere fra BSV på holdet. Landstræner Ulrik Wilbek har mandag udtaget målmanden Niklas Landin samt bagspillerne Mads Nielsen, Simon Kristiansen og Mathias Madsen. BSV har netop vundet grundspillet i herrernes liga efter en sejr på 29-26 over Skjern.

Også Stefan Hundstrup fra Viborg HK er blevet udtaget til landsholdet, der i venskabsturneringen skal krydse klinger med Sverige, Tyskland og de norske værter.