Brugte billiardkugle som våben

To afghanere varetægtsfængslet frem til 29. februar efter slagsmål på asylcentret på H.P. Hansens Vej i Herning i nat.

To mænd blev i dag varetægtsfængslet i to uger for vold på asylcentret i Herning.
To mænd blev i dag varetægtsfængslet i to uger for vold på asylcentret i Herning.

En brækket næse og en forslået brystkasse. Det var hvad to beboere på asylcentret på H.P. Hansens Vej i Herning i nat endte op med efter de blev overfaldet af to andre beboere.

- Lægen skønnede, at hans næse var brækket. Han er blevet ramt eller slået på næsen med en billiardkugle, forklarer vagtchef Allan Riis ved Midt- og Vestjyllands Politi om den ene af de overfaldne.

De to overfaldsmænd, en på 25 og en på 29, blev i eftermiddag varetægtsfængslet for overfaldet frem til 29. februar.

Alle fire er ifølge politiet formentlig afghanere. De to, som begik overfaldet, kærede varetægtsfængslingen.