Bruger Facebook og Twitter i undervisningen

Bruger Facebook og Twitter i undervisningen

I to år har handelsskolen i Skive været del af et projekt, hvor de bruger sociale medier i undervisningen.

På handelsskolen i Skive er det tilladt at have både Facebook og Twitter åben i timerne. Faktisk skal eleverne være logget ind på de sociale medier.

I to år har skolen været med i et projekt, hvor de sociale medier er en del af undervisningen. Projektlederen er begejstret. 

- Det har vist, at man sagtens kan bruge de sociale medier, og de bør indgå som et værktøjer i den værktøjskasse, vi har som lærer. Og vise, at vi bruger de sociale medier, sætte os på dem som lærer - ikke bare lade eleverne bruge det som underholdning, men bruge det som undervisning. Så kan det give noget positivt, siger Lene Bakke, projektleder og underviser på Skive Handelsskole.

Torsdag rullede TV 2-dokumentaren 'Når mobilen tar magten' over skærmen. Her advarede en forsker om brugen af sociale medier i undervisningen. Men projektlederen på Skive Handelsskole har positive erfaringer.

- Eleven får lov til at sige noget på tysk. Eleven får lov til at skrive noget på tysk. Eleven får lov at være med på tysk. Allerede det at eleven kommer i arbejde i stedet for at sidde og lytte til, hvad de andre siger, synes jeg, man lærer enormt meget af, siger Lene Bakke.

01:59 Luk video