Brud på vandledning: Intet varmt vand i Herning

Der er sket et brud på en vandledning ved Holstebrovej i Herning. Bruddet gør, at byen ikke har varmt vand før tidligst klokken 15.00.

vandsøjle

Klokken 13.13 skete der et brud på en vandledning ved Holstebrovej i Herning. Bruddet resulterede i en stor vandsøjle, der stod omkring  ti meter op i luften fra jorden.

- Der er sket et brud på vores hovedlinje. Det sker i forbindelse med vedligeholdelse af vores net, og årsagen er en defekt ventil, fortæller Erling Klemmesen, der er chef ved Varmeforsyningen i Herning

- Da vi opdager det, får vi hurtigt stoppet pumperne, men vandtrykket til byen falder, så indbyggerne står uden varme eller varmt vand indtil senest klokken 15, siger Erling Klemmesen.

 

0:54
Private optagelser fra Jan Kildelund, Mobilholdet.

 

Bruddet er lukket igen, og Borgerne i Herning forventes at have varmt vand i gen senest klokken 15.

Det er endnu uvist, hvor mange kubikmeter vand, der er blevet spildt ved bruddet.