Bronze til DM for kokkeelever

To elever fra Uddannelsescenter Holstebro løb med 3. pladsen ved dagens DM for kokkeelever på FoodExpomesse i Herning.

19UngKokke.jpg

Der var bronzemedalje og en pris for dagens bedste køkkenhygiejne til kokkeleverne Lars Brinkmann Brohn fra Thisted og Kristian Stræde Petersen fra Vildbjerg ved dagens DM for kokkelever i Messecenter Herning.

10 hold dystede

De to unge talenter løb med titlen i et felt af i alt 10 hold fra hele landet.

Lars Brinkmann Brohn slår til  daglig sine folder som elev på Øst Vildsund Færgekro og Kristian Stræde Petersen er elev på Sandgaarden i Søndervig.

Se reportagen fra dagens konkurrence her:

2:00

Ud over de bedste kokkeelever blev der i dag også holdt DM for tjener-, cater- og smørrebrødsjomfru-elever.