Broarbejde udskudt til næste år

Broarbejde udskudt til næste år

Broarbejde på Aggersund bliver udskudt til 2015 på grund af dårligt forarbejde (opdateret).

Et planlagt vejarbejde på Aggersundbroen, der skulle begynde i maj, er blevet udskudt til 2015.

Udsættelsen skyldes, at de oprindelige planer med broen skal laves om. Det står klart efter et møde med landbruget samt Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommune.

- Det hele var en kombination af dårlig timing, tilrettelæggelse og kommunikation. Vi er glade for, at broarbejdet alligevel ikke kommer til at ligge midt i højsæsonen, fortæller Jan Kristiansen fra Bejstrup Maskinstation.

Broarbejdet skulle være foregået fra maj til august, men bliver nu lavet af to omgange før og efter sommerferien næste år.