Brite indtager Formland med ikke-alkoholisk spiritus

I Messecenter Herning til Formland har en brite indtaget messen med en alternativ drink.

Ben Branson startede Seedlip, fordi han syntes, at der manglede en lækker drink, der var uden alkohol.
Ben Branson startede Seedlip, fordi han syntes, at der manglede en lækker drink, der var uden alkohol.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Idéen kom til ham, da han var på en fin restaurant i England. Der var den lækreste mad på menuen, og han ville bare gerne have noget lækkert at drikke til også. 

- Jeg spurgte tjeneren om, hvilke gode ikke-alkoholiske drikke, de havde. Hun så ked ud af det. Hun begyndte at undskylde. Hun tilbød mig ginger ale, juice eller vand. Hun var ikke imponeret. Jeg var ikke imponeret, siger Ben Branson.

Derhjemme legede han allerede med at destillere drikke ved hjælp af en 400 år gammel instruktionsbog, men nu ville han løse problemet. Hvad skal man drikke, når man ikke vil drikke alkohol? Det spørgsmål ledte ham til at starte Seedlip. 

- Uanset om du er gravid, om du er den, der skal køre, eller om det er mandag, så burde du kunne få en god, voksen ikke-alkoholisk drink. Ikke en frugtig, sød sodavand, siger ejeren af Seedlip. 

Seedlip er verdens første destillerede ikke-alkoholiske spiritus. Den bliver allerede serveret på 18 Michelin-restauranter rundt om i verdenen, og på mange fine cocktainbarer. 

Signaturdrinken med Seedlip er at blande det op med tonic. 

1:49
Ben Branson præsenterer og serverer verdens første ikke-alkoholiske spiritus på Formland