EU-modstander om Brexit: - Danske politikere skaber panik

Christian Juhl er kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han beskylder sine politiske modstandere for at skabe panik, når det handler om Brexit.

28:26

Se debatten i Krydsfelt her. Gæster i studiet er denne gang EP-kandidater: Thue Grum-Schwensen (SF), Christian Juhl (Folkebevægelsen mod EU), Erik Poulsen (Venstre).

Han bor i Silkeborg og er folketingsmedlem for Enhedslisten - men Christian Juhl er også kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. I den europapolitiske debat er der i øjeblikket stort fokus på Storbritannien og Brexit. Mange mener, at konsekvenserne for Danmark, når briterne forlader EU, vil blive alvorlige. Christian Juhl synes, et flertal af danske politikere bidrager til at gøre stemningen omkring Brexit panisk.

I Danmark er det kørt op, som om Brexit er det værste idioti

Christian Juhl, Folkebevægelsen mod EU

- I Danmark er det kørt op, som om Brexit er det værste idioti, siger Folkebevægelsens EP-kandidat fra Silkeborg.

- Jeg er belastet af, at jeg kan huske 1972. Vi fik de samme historier. Det fik vi også, da vi skulle have indført en ny EU-grundlov. Da vi skulle beslutte, om vi skulle have Euro i Danmark, da ville økonomien gå i kaos på det tidspunkt. Det skete ikke. Vi har levet udmærket uden Euroen. Der bliver skabt panik-stemninger, mener Christian Juhl, Folkebevægelsen mod EU.

Læs også Brexit: EU er en rockerklub

Venstre: Unfair at tale om panik

Kritikken af måden, hvorpå danske politikere taler om Brexit, falder i det politiske magasin Krydsfelt på TV MIDTVEST, hvor politikere, der er kandidater ved Europaparlamentsvalget til maj, er i debat. Udover Christian Juhl medvirker Thue Grum-Schwensen (SF) og Erik Poulsen (Venstre).

- Det er en helt alvorlig og reel risiko, der er. Så derfor synes jeg, det er lidt unfair at sige, at der er politikere i Danmark, der har pustet det her op, mener Erik Poulsen.

Venstre-politikeren, hvis udgangspunkt er Vestjylland, fortæller, at han færdes på produktionsvirksomheder i det vestjyske. Han oplever, at det kan blive meget alvorligt, når briterne forlader EU - og især, hvis skilsmissen ender i et hårdt Brexit.

FAKTA: Storbritanniens vej ud af EU

 

  • 23. juni 2016: Ved en folkeafstemning stemmer 52 procent af briterne for at forlade EU. 48 procent stemmer for at blive.
  • 29. marts 2017: Storbritannien meddeler officielt EU, at landet vil melde sig ud af samarbejdet og sætter gang i to års nedtælling til brexit.
  • 12. juli 2018: Premierminister Theresa May fremlægger en hvidbog med planer for fremtidens forhold til EU.
  • 25. november 2018: EU's stats- og regeringschefer godkender en skilsmisseaftale indgået med den britiske regering.
  • 15. januar 2019: Det britiske parlament forkaster aftalen.
  • 12., 13., og 14. marts 2019: Parlamentet i London forkaster en justeret udgave af skilsmisseaftalen, men afviser også et brexit uden aftale. I stedet stemmer de for at udskyde brexit.
  • 18. marts 2019: Parlamentsformand John Bercow nægter at tillade en ny afstemning om skilsmisseaftalen i sin nuværende form.
  • 21. marts 2019: På et EU-topmøde i Bruxelles gives grønt lys til udskydelse af Brexit til 22. maj 2019, under betingelse af at udtrædelsesaftalen bliver godkendt i Underhuset i uge 13. Hvis ikke udtrædelsesaftalen bliver godkendt i Underhuset, er Det Europæiske Råd enig om en forlængelse til 12. april 2019.

 

Kilde: Ritzau

Se mere

- Det er en helt alvorlig og reel risiko, der er. Så derfor synes jeg, det er lidt unfair at sige, at der er politikere i Danmark, der har pustet det her op

Erik Poulsen, Venstre, kandidat til Europa-Parlamentet

- Når jeg taler med erhvervsledere eller mennesker, der arbejder på de store virksomheder, som i høj grad eksporterer over på den anden side af Nordsøen, så bliver de meget, meget stille. De vil helst ikke sige noget, fordi de er hunderædde for, hvad der skal ske, siger Erik Poulsen, kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre.

SF: Ikke noget man lige løser

Prognoser fortæller at, hvis Storbritannien og EU ikke bliver enige om en skilsmisseaftale, så risikerer Danmark at måtte betale dyrt. Beregninger i Miljø- og Fødevareministeriet viser, at et Brexit uden aftale for eksempel vil koste Danmark 17 milliarder kroner alene i eksport af varer.

- Det med, at det bare er noget, der lige kan løses, det tror jeg ikke på. Hvis vi får et hårdt Brexit, så er der ikke rigtig noget, der er på plads den dag det sker. Og så er det, man skal til at forhandle alle detaljerne på plads, konstaterer Thue Grum-Schwensen, EP-kandidat for SF fra Skive.

Læs også Hård brexit kan koste Danmark 17 milliarder

Konsekvenser i Midt- og Vestjylland

Beregninger viser, at også Midt- og Vestjylland risikerer at blive ramt. Det gælder mejerier, slagterier og produktionsvirksomheder generelt. 40 procent af den fisk, danske fiskere lander, bliver fanget i britisk farvand - så vestkysthavnene vil alt andet lige blive udfordret.

Ikke desto mindre mener Folkebevægelsen mod EU, at alting, også på den anden side af Brexit, vil blive godt igen.

- Jeg har det sådan, at når vi kommer på den anden side af briternes udmeldelsesdato, så vil der ske det, at alle lande vil begynde at tilpasse sig igen. Storbritannien bliver liggende, hvor det ligger. Danmark har brug for at handle med briterne. der vil blive lavet handels- og fiskeriaftaler. Alt det vil falde på plads, fordi det er sund fornuft, mener Christian Juhl, kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.