TV MIDTVEST

Bredbåndspulje til hurtigt internet mere end fordobles

Bredbåndspuljen blev oprettet af Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti i 2016. Der blev afsat 200 mio. kr. over fire år: 80 mio. kr. det første år og 40 mio. kr. årligt frem til 2019. Foto: Scanpix / Simon Læssøe

Bredbåndspuljen, der giver tilskud til at få hurtigt internet, hæves fra 40 til 100 millioner kroner i år.

Flere husstande og virksomheder vil få tilskud til at udskifte en dårlig internetforbindelse til en hurtigere.

Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter nemlig yderligere 60 millioner kroner til at give flere hurtigt internet i år.

- Det betyder, at der bliver 100 millioner kroner til fordeling - ikke mindst i de områder, hvor det i dag er meget, meget svært at få etableret bredbånd, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

- Man kan hverken fungere som familie eller som virksomhed uden en ordentlig forbindelse.

Læs også Rift om populær bredbåndspulje

Bredbåndspuljen blev oprettet af Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti i 2016. Der blev afsat 200 millioner kroner over fire år: 80 millioner kroner det første år og 40 millioner kroner årligt frem til 2019.

DF har foreslået at øge puljen med ekstra 500 millioner kroner.

- Vi er kommet et stykke ad vejen med aftalen i dag, og det glæder mig. Desværre er vi ikke i mål endnu, siger teleordfører Jan Rytkjær Callesen (DF).

Ministeren medgiver, at de yderligere 60 millioner kroner ikke løser alle problemer.

- Men der er cirka 4000 husstande, som ellers ikke ville kunne få en hurtig forbindelse, som nu får bredbånd. Det er meget tilfredsstillende, siger han.

Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 48 kommuner i hele landet, har kritiseret udmøntningen af puljen, fordi mange ansøgninger fra yderområder er blevet afvist, mens der er givet millioner til hovedstaden.

Forholdt den kritik, siger Lars Christian Lilleholt:

- Når vi har gennemført dette års uddeling af puljen, vil vi sætte os ned og se på, om der er mulighed for at stramme op på kriterierne.

Tilskud fra bredbåndspuljen tildeles på baggrund af fem objektive kriterier om blandt andet projektets størrelse, pris og andel af egenbetaling.

Læs også Danske Regioner vil have bredbånd til alle

Spørgsmål: Så du er åben for at lave kriterierne om, så tilskud i højere grad går til yderområder?

- Jeg er åben over for at tage en diskussion om, hvordan vi sikrer den bedst mulige anvendelse af de her penge, siger ministeren.

- Der er udfordringer i landdistrikter og på øer, men der er også områder i de store byer, hvor husstande ikke har en ordentlig bredbåndsforbindelse.

Bredbåndspuljen er en forsøgsordning. Effekten er under evaluering, og det er endnu ikke besluttet, om midlerne for 2018 og 2019 skal udmøntes. Det ændrer den nye aftale ikke på, fastslår ministeren:

- Så langt er vi ikke nået endnu.

De ekstra 60 millioner kroner bliver finansieret af statens reserver.

Fakta

I år har 72 projekter fra 39 kommuner søgt om tilskud til hurtigere internet fra bredbåndspuljen.
  • Den blev oprettet af Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti i 2016. Der blev afsat 200 millioner kroner over fire år: 80 millioner kroner det første år og 40 millioner kroner årligt frem til 2019.
     
  • I 2016 blev der uddelt knap 80 millioner kroner, hvilket gav en forbedring af dækningen for cirka 3700 adresser.
     
  • I 2017 er der kommet 72 ansøgninger fra 39 forskellige kommuner. Tilsammen har de søgt for i alt 150 millioner kroner. Ansøgere ventes at få besked om, hvorvidt de får tilskud, i begyndelsen af december.
     
  • Ansøgningerne vurderes ud fra et pointsystem, hvor der tildeles point ud fra fem objektive kriterier: Andel af egenbetaling (mindst 2000 kroner per adresse), totalpris per adresse, projektets størrelse og andel husstande i området, der deltager - og andel husstande med særligt dårligt internet, der deltager.
     
  • Puljen er en forsøgsordning, der administreres af Energistyrelsen. Effekten af puljen er under evaluering, hvorefter det besluttes, om midlerne for 2018 og 2019 skal udmøntes.
     
  • De ekstra 60 millioner kroner, der tilføres puljen i år, finansieres af statens reserver.
     
Kilder: Energistyrelsen og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet