Politiaktion i Viborg afblæst

Politi og patruljebiler ledte tidligere i eftermiddag efter to personer med en mistænkelig genstand i Viborg midtby. Politiaktionen er afblæst igen.

Politi-PolitiErme.jpg

- Vi har revurderet situationen og vurderet, at der måske ikke er overensstemmelser mellem anmeldelsen fra en borger og virkeligheden. Vi har genafhørt ham, haft patruljer og hunde mm. ude og  ingen andre har set noget mistænkeligt.

Et stort opbud af politi og patruljebiler var tidligere i dag på gaderne i Viborg midtby. Her ledte de efter to personer, der gik rundt med noget, der i følge en anmeldelse lignede et skydevåben.

- Vi render og leder efter nogle mistænkelige personer med en mistænkelig genstand i Viborg, sagde Henrik Nielsen, der er vagtchef ved Midt-og Vestjyllands politi tidligere til TV MIDTVEST.

- Vi forsøger at undersøge forholdene, men mere vil jeg ikke sige lige nu.

Politiet  iførte sig skudsikre veste i fobindelse med aktionen, men aktionen blev kort efter afblæst.

Henrik Nielsen understreger, at de stadig er opmærksomme på mistænkelig adfærd.

Som borger skal man ifølge politiet ikke tage særlige forholdsregler ved færden i midtbyen