Brandmænd til Kosovo

Brandmænd til Kosovo

Beredskabsstyrelsen sender folk fra blandt andet Thisted og Herning til Kosova.

I tre måneder skal 8 beredskabsfolk fra centrene i Herning, Thisted, Næstved og Hedehusene være i Nato-lejren Camp Novo Selo i den nordøstlige del af Kosovo.

Beredskabet skal rykke ud in tilfælde af brand, trafikuheld og ulykker med farlige stoffer. Der ud over skal de rådgive om beredskabsplanlægning og forebygge brande internt i lejren.  

- Beredskabsstyrelsen har et personel, som er uddannet og er så fleksible, at de inden for kort tid kan tage afsted på de her internationale missioner. Og der ud over, så har vi noget materiel stående, som er klart til at tage afsted og som hurtigt kan blive sendt afsted syd på, i det her tilfælde til Kosovo, siger beredskabsmester Frank Winther, Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

Natos styrke i Kosovo har opholdt sig i landet, siden den serbiske hær forlod Kosovo i 1999.