Brandmænd kæmper mod brand og vind i Stoholm

Klokken 13.15 kom der en melding om en brand tæt ved Roslev. Brandmændene kæmper i øjeblikket mod vinden, der gør slukningsarbejdet mere besværligt.

Brændmændene kæmper mod ild i flere stakke halmballer tæt ved Stoholm. Foto: Kristian Brønsbæk TV MIDTVEST

Vinden gør det lige nu langt mere vanskeligt for brandmændene at få bugt med flammerne.

- Der har været meget vind, og gnisterne har spredt sig, så den har været svær at få under kontrol

Lars Erik Leth, indsatsleder, Midtjysk Brand og Redning

Det mærker Midtjysk Brand og Redning lige nu i Stoholm, hvor de kæmper mod en markbrand, der blev startet af en traktor og en presser. Begge maskiner er brændt helt ud.

- Det er tale om en stor brand. Jeg har ikke helt styr på, hvor meget den strækker sig over. Men det er måske en tønde land, siger indsatsleder Lars Erik Leth, der er på stedet og fortsætter:

- Det kommer til at tage lang tid at slukke den, så vi kommer til at have brandvagt herude i mange timer.

Læs også Aldrig set før: Tørke og varme gav 19 brande på én dag

Vinden giver store problemer

Efter meldingen kom klokken 13.15 har brandmændene været i gang på Østerbørsting 6 ved Stoholm. Men blæsten er en stor udfordring for arbejdet i dag.

- Der har været meget vind, og gnisterne har spredt sig, så den har været svær at få under kontrol, siger indsatsleder ved Midtjysk Brand og Redning, Lars Erik Leth.

Branden bredte sig hurtigt til flere stakke med halm, som de ikke kunne nå at slukke. Derfor lavede brandvæsenet et brandbælte for at lukke branden inde.

De er nu i fuld gang med efterslukningsarbejdet, der vil fortsætte i flere timer endnu.

Læs også Midt- og vestjyder kæmper for at undgå brand