Brande-virksomhed på vej mod konkurs

Total Wind Group, der beskæftiger over 300 ansatte, er på vej mod konkurs. Det skriver finans.dk.

Det danske vindfirma Total Wind Group, der beskæftiger over 300 ansatte, er på vej mod konkurs. Det skriver finans.dk.

Skifteretten i Herning har taget firmaet under konkursbehandling. Det sker, efter et underskud på næsten 60 millioner kroner i virksomheden, der blandt andet leverer service og reservedele til vindmølleindustrien.

Total Wind har hjemme i Brande og har ifølge finans.dk datterselskaber i ni lande på tre kontinenter. Ved udgangen af 2016 beskæftigede virksomheden 382 ansatte.

Det er både Total Wind Group og dets to datterselskaber Total Wind A/S og Total Wind Service A/S, som er begæret konkurs.

- Baggrunden er helt kort, at selskabet ikke kunne honorere sine forpligtelser inden for de likviditetsrammer, som der var til rådighed.

- Derfor traf ledelsen beslutning om at begære de danske selskaber konkurs, skriver kurator, advokat Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert, i en mail til Finans.

/ritzau/

I 2015 besøgte TV MIDTVEST Total Wind i Brande. Dengang havde virksomheden mere end 650 medarbejdere og var én af verdens største servicemontører inden for vindmølleindustrien.