Brand startede i kompostbunke

Far, mor og søn reddede sig ud af brændende villa natten til fredag. Naboer havde set flammerne og fik vækket familien.

Brandtomt.jpg

Ved fire-tiden natten til fredag opdagede naboer brand i en villa på Sønder Lindbjerg i Gjellerup ved Herning. Branden er formentlig startet i en kompostbunke og har så bredt sig til garagen og selve huset. Garagen er udbrændt fortæller Midt- og Vestjyllands Politi, og villaen er noget skadet. Familien lå og sov i den anden ende af huset, men blev altså alarmeret af de naboer, der havde opdaget branden.Politiets teknikere undersøger nu, hvordan der kan være gået ild i kompostbunken.