Brand på gård nær Ryde

Brandfolk fra Holstebro er lige nu i gang med at slukke ilden i en lade på en gård nær Ryde.

090712_Brand.jpg

Meldingen om gårdbrand fik beredskabet klokken halv et, og da brandfolkene nåede derud viste det sig, at det var gårdens staklade, der brændte. En bygning der er lavet af stålbuer og beklædt med stålplader og var fyldt med hø og halm.

Branden havde ikke bredt sig til hverken stuehus eller bygningerne med gårdens dyr.

Det er uvist, hvad der kan have startet branden i stakladen. Indsatsleder Per Jakobsen fortæller, at der venter de 12 brandfolk mange timers arbejde, da stålpladerne er glohede. Der er i øjeblikket inden brandfolk i laden af frygt for, at den bryder sammen.