Brand: Mor og to børn reddet

Brand: Mor og to børn reddet

Da røgalarmen gik, fik en mor og hendes to børn reddet sig ud fra et brændende hus i Skive. Politiet formoder branden er påsat.

Natten til torsdag lykkedes det en mor og hendes to børn at redde sig ud af deres brændende hus på Sandbyvej 22 i Skive.

Det var en røgalarm der vækkede familien.

Påsat brand

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er branden opstået omkring 02.30 natten til torsdag. Branden er opstået omkring et nedløbsrør udenfor huset. Derfor formoder Politiet, at branden er påsat.

- Der er ikke noget, der kan antænde udenfor huset midt om natten. Der må være tilført noget andet, siger vicepolitikommissær Lars Mikkelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet efterlyser folk, der har set mistænkelige personer eller biler. Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Se et indslag om branden:

01:52 Luk video