Brand i skydeterræn slukket
Natten igennem har brandvæsnet arbejdet med at slukke ilden i et stort område i Borris Skydeterræn.
Omkring 400 hektar hede er brændt, efter der i aftes omkring kl. 18.30 gik ild i en del af Borris Skydeterræn.
Under kontrol ved midnat
Først omkring midnat var ilden under kontrol, fortæller politiets vagtchef, Kjeld Nedergaard, her til morgen, hvor et par håndfulde brandvagter fortsat er i området for at sikre, at ilden ikke bryder ud igen.
Se hvad kasernemester i Borris Lejren, Ole Lemke Pedersen fortæller om det arbejde:
Observerede fra luften
Under slukningsarbejdet var en helikopter på vingerne fra Flyvestation Karup. Den hjalp folkene på jorden med informationer om, i hvilken retning ilden bredte sig.
Hvad der var årsag til, at der gik ild i hedeområdet ved politiet ikke.