Brand i pizzeria i Viborg

Tirsdag formiddag rykkede Midtjysk Brand & Redning også ud til en brand i Jernbanegade i Viborg

Foto: Line Morell Holm, TV MIDTVEST

Cafe og restaurant Solin 2 på Jernbanegade i Viborg får ikke lavet hverken pizzaer eller andet godt, i dag.

Tirsdag formiddag udbrød der nemlig brand og selvom Midtjysk Brand & Redning var hurtigt på pletten og i løbet af et kvarter fik styr på ilden, var der efterfølgende sod- og røgskader.

00:16 Luk video

- Vi ved endnu ikke, hvordan ilden er startet, det er der teknikere, der skal undersøge i dag. Men der var ild i noget inventar og ilden bredte sig til undersiden af loftet, forklarer indsatsleder Lars Erik Møller Leth, til TV MIDTVEST.

Lejligheder skulle luftes ud

Røgen trak ud i en trappeopgang og op i nogle lejligheder længere oppe, men her skete der ifølge brandvæsenet ingen skader.

- Der skulle bare luftes godt ud, siger indsatslederen.

Branden opstod samtidig med en melding om en mindre skovbrand i Dollerup lidt udenfor Viborg.

- Der sker ikke så tit, at vi har to brande samtidig. Men vi havde heldigvis nok folk til at vi kunne dele os, forklarer Lars Erik Møller Leth. 

  Foto: Line Morell Holm, TV MIDTVEST

  Foto: Line Morell Holm, TV MIDTVEST