Brand i lejlighed: Naboer evakueret

En lejlighed i Viborg udbrændte lørdag eftermiddag fuldstændigt. Nabolejligheder blev evakueret.

Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: arkivfoto

Det var en tilfældigt forbipasserende der i eftermiddags ved 16.30-tiden opdagede, at der var ild i en lejlighed på Falkevej i Viborg.

Vedkommende slog alarm og kort efter var brandvæsenet på stedet. På det tidspunkt havde varmen ifølge brandvæsenet fået vinduerne i lejligheden til at springe. Beboerne i nabolejlighederne var kommet ud.

Ilden er nu slukket, men lejligheden er totalt udbrændt. Røgdykkere har konstateret at ingen har været inde i lejligheden, da den brændte.

Det er endnu uvist, hvorfor branden er startet.