Brand i etageejendom i Nykøbing

To personer kørt på skadestuen lørdag morgen.

Ild i en etageejedom på Algade i Nykøbing var årsagen til, at to personer tidligt lørdag morgen måtte køres til sygehuset i Thisted. De to personer er indlagt til observation for røgforgiftning.

Brandvæsenet og politiet blev kaldt til ejendommen kl. 05:45. Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi vidste lørdag formiddag endnu ikke, hvorfor branden var opstået.

Lørdag eftermiddag vil politiet forsøge at fastlægge årsagen til branden.