Brand i Blåhøj: Person omkommet

Torsdag formiddag er der udbrudt brand i et hus i Blåhøj ved Brande. En person er omkommet.

blaahoej3.jpg

Klokken 11.30 fandt brandvæsenet en omkommet person i en villa i Blåhøj. Den omkomne er endnu ikke identificeret, men politiet formoder, at det er husets 64-årige, kvindelige beboer.

- Der er blevet fundet et skelet inde i huset, som vi formoder er resterne af den kvindelige beboer. Der skal vi så have vores retsmediciner til at fastslå, om det er kvinden som vi regner med, siger Jeppe James Olsen, vicepolitikommissær ved lokalpolitiet i Herning.   

Huset er udbrændtBrandvæsenet fik klokken 9.16 en melding om, at der var udbrudt brand i et hus i Blåhøj. Da brandvæsenet ankom til stedet, var huset overtændt. Det er endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen.

- Huset er meget udbrændt. Hele tagkonstruktionen er stort set brændt væk. Og skorstenen er væltet og flere vægge. Så vi skal først have vores teknikere på, før vi kan være nogenlunde sikre på hvad det er der er sket, og hvor branden er opstået henne, siger Jeppe James Olsen.

Udelukker muligheder

Politiet formoder altså, at det er huset kvindelige beboer, der er omkommet i branden.

- Vi skal have snakket med manden, og have hørt om der er nogen mulighed for at det er en anden der er i huset. Og hvis der ikke er det, så går vi ud fra at det er hende indtil andet er bevist, siger Jeppe James Olsen.

Politiet oplyser desuden, at kvinden var dement i et vist omfang. Nu skal de have undersøgt, om det kan være en del af brandårsagen.

Den afdøde er torsdag aften blevet bragt til Retsmedicinsk Institut i Aarhus. Her skal den omkomne identificeres. Politiets teknikere arbejder videre fredag, for at finde brandårsagen.

Hør her Per Andreasen, Indsatsleder ved Redningsberedskabet, Ikast-Brande Kommune fortælle om, hvad der mødte brandvæsenet, da de ankom til det brændende hus:

2:07