Brand hos viceborgmester: - Godt, der ikke skete mere

I formiddag gik der ild i en stald hos viceborgmester ved Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen. Branden kom hurtigt under kontrol.

I formiddag gik der ild i viceborgmester Niels Jørgen Pedersens gård i Thisted. Det endte heldigvis godt. Foto: Kristian Brønsbæk TV MIDTVEST

Det endte heldigvis godt, da der i formiddag gik ild i en stald hos Niels Jørgen Pedersen, der er gårdejer i Thisted, men også viceborgmester ved Thisted Kommune for Venstre.

Det er godt, at vi fik reddet dyrene op i den ende af stalden, der ikke brændte.

Niels Jørgen Pedersen, gårdejer.

Niels Jørgen Pedersen fik i formiddag et opkald fra sin nabo om, at der var røg i hans stald, og der blev derfor hurtigt ringet efter brandvæsnet.

Stalden, hvor der var gået ild i, er en løsdriftsstald, hvor der normalt er godt 150 tyrekalve, og stalden ligger omkring én meter fra den nærmeste kornmark.

Læs også Travle brandmænd rykker ud til 31 naturbrande hver dag

Derfor fik Niels Jørgen Pedersen travlt med at få dyrene flyttet, og da brandvæsnet ankom til stedet, kom der hurtigt kontrol over branden.

- Det er godt, der ikke skete mere. Og det er godt, at vi fik reddet dyrene op i den ende af stalden, der ikke brændte, siger Niels Jørgen Pedersen.

Talstærkt til stede

Hos Nordjyllands Beredskab lød den første melding på, at der var ild i en stald med dyr, og at dyrene var i fare. Beredskabet rykkede derfor ud med hele stationens mandskab, og de tilkaldte samtidig Beredskabsstyrelsen til at hjælpe til.

Læs også Nabo bekymret efter seks brande på en aften

- Vi tænkte, at hvis der var 150 dyr, der skulle reddes ud, så skulle vi bruge mange folk til det, siger Mogens Hansen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Der kom hurtigt kontrol over branden, og brandvæsnets teori er nu, at branden er startet på grund af en gnist fra en strømaskine i stalden.

- Jeg kan forestille mig, at der har været en sten i maskineriet i halmen. Der skal ikke ret meget til i den her tørke og varmeperiode, siger Mogens Hansen.  

Brandvæsnet var talstærkt til stede, da der gik ild i en stald i Thisted. Foto: Kristian Brønsbæk TV MIDTVEST

Lettet gårdejer

Selvom Niels Jørgen Pedersen har haft ild i sin stald, er han lettet over, at det ikke gik værre. Dyrene blev reddet ud i tide, og branden nåede ikke at sprede sig til den nærliggende kornmark.

- Det var heldigt, at brandvæsnet var her så hurtigt. For havde det først fået fat i kornet, så kunne det have været noget omfattende, siger viceborgmesteren.  

Nu skal brandvæsnet have slukket det sidste i stalden, og Niels Jørgen Pedersen skal finde ud af, hvad der skal ske med hans dyr.

Læs også Held i Hurup: Brand kunne have endt fatalt

00:47

En gnist fra en maskine har startet en brand hos Niels Jørgen Pedersen i Thy.

Luk video