Brand hærger hus i Herning

En voldsom brand hærgede onsdag aften et hus på Holstebrovej i Herning.

BrandHerningHolstebrovej.jpg

En bærbar computer kan være årsagen til, at en brand onsdag aften hærgede et hus på Holstebrovej i Herning.

Huset ligger kun 800 meter fra brandstationen, men selvom brandfolk var hurtigt fremme, vurderer indsatslederen, at dele af huset er meget beskadiget.

- Førstesalen har det ikke for godt. kælderen har det fint, men huset skal totalrenoveres. Noget af det kan reddes, men det er ubeboeligt nu, siger Indsatsleder fra Herning Brand & redning, Thomas Morgenstem.

Branden er formentlig opstået i en bærbar computer, som stod i en sofa.

Familien var hjemme, men kom sikkert ud.