TV MIDTVEST

Denne skole knækker svære udfordringer

På Brændgårdskolen er 55 procent af eleverne tosprogede. Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

På mange skoler er det ikke lykkedes at bryde den sociale arv. Det er stadig elevens baggrund, der har størst indflydelse på, hvordan det går eleven fagligt. Men på Brændgårdskolen i Herning er de ved at knække koden.

Den sociale baggrund betyder rigtig meget for skoleelevers afgangskarakter, men ofte har skoler med tosprogede elever flere udfordringer end andre. Det ved de alt om på Brændgårdskolen i Herning. Skolen ligger i et område af byen, hvor familier ikke hører til de mest velstillede. Men trods 55 procent tosprogede, har skolen formået at løfte eleverne til gode afgangskarakterer.

- Man kan ikke rigtig mærke det, siger Abbas Fayez, elev, 7. A, Brændgårdskolen, Herning.

Her ser lærerne de kulturelle og sproglige forskelle som fordele og bruger dem i undervisningen.

- Alle børn er ikke ens, og alle børn ser forskellige ud, og det er noget, man skal bruge som en fordel. Og den mangfoldighed skal de ligesom igennem i klassen, fordi man har nogle forskellige styrkesider, siger Sophia Pascal, lærer, Brændgårdskolen, Herning. 

På trods af forskellig baggrund klarer eleverne sig godt på Brændgårdskolen. Skolen har hævet sit karaktergennemsnit med med 0,39 karakterpoint. Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

På trods af forskellig baggrund klarer eleverne sig godt på Brændgårdskolen. Ifølge en undersøgelse vi har fået lavet hæver skolen karaktergennemsnittet med 0,39 karakterpoint.

Rapporten viser, at vi i Danmark endnu ikke har brudt den sociale arv, og at det at bryde den måske er den allerstørste udfordring, vi har i forhold til skoleudvikling herhjemme

Skoleekspert Andreas Rasch-Christensen.

- Hele mindsettet skal gerne gennemsyre af, at eleverne tør tage udfordringen op og hilse den velkommen. At de er vedkommende, at de gør sig umage og på den måde gør det, at de får selvdisciplin til at komme videre i fremtiden, siger Dorte Østergaard Lorentzen, skoleleder, Brændgårdskolen, Herning.

Men selv om nogle skoler, som Brændgårdskolen, lykkes med at bryde den sociale arv, så er det stadig her vi kan blive bedre ifølge en ekspert.

- Rapporten viser, at vi i Danmark endnu ikke har brudt den sociale arv, og at det at bryde den måske er den allerstørste udfordring, vi har i forhold til skoleudvikling herhjemme, siger Skoleekspert Andreas Rasch-Christensen. 

Abbas Fayez og Sophie Jensen fra 7. A er glade for at gå i en klasse med flere nationaliteter. Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

Forældre skal inddrage sig selv og hinanden

Forældrene har stor indflydelse på, hvor godt eleverne klarer sig. På et år har Brændgårdskolen rykket forældredeltagelsen fra 67 til 85 procent.

- I vores indskoling laver vi særlige forældrearrangementer og kurser, så forældrene får lavet nogle aktiviteter sammen, og de sidder simpelthen og planlægger sammen til møder, hvad det er for nogle arrangementer, vi skal have. Og så laver vi forældre-makkerpar, så de udveksler sms’er, og på den måde kan de minde hinanden om, at de skal komme på skolen, siger Dorte Østergaard Lorentzen, skoleleder, Brændgårdskolen, Herning.

I vores indskoling laver vi særlige forældrearrangementer og kurser, så forældrene får lavet nogle aktiviteter sammen, og de sidder simpelthen og planlægger sammen til møder, hvad det er for nogle arrangementer, vi skal have.

 Dorte Østergaard Lorentzen, skoleleder, Brændgårdskolen, Herning.

For at give eleverne flere udfordringer har skolen fra det her skoleår oprettet en international linje.

- Nu ville jeg gerne prøve noget nyt, så det er bare med at prøve det, siger Freja Rosenfeldt, Elev, 7. A, Brændgårdskolen, Herning.

- Jeg ser det også som en mulighed for at få en bedre uddannelse, siger Najibullah Karimi, Elev 7. A, Brændgårdskolen, Herning.

96,8 procent af eleverne på Brændgårdskolen er efter halvandet år stadig i gang med en ungdomsuddannelse. 

05:14

Se hele indslaget fra Brændgårdskolen her.

Luk video

De fire elever

For at se, hvordan de forskellige skoler påvirker dit barns karakterer, så skal du vælge en af de fire fiktive elever herunder. Når du har gjort det, kan du så vælge mellem de forskellige skoler.

Mulighed 1: Julie
  • Bopæl: Bor i en villa med begge forældre. Har boet hele sit liv i den samme kommune.
  • Boligform: Eje.
  • Forældrenes årlige indkomst før skat: En million kroner.
  • Sundhed: Hun går lige så tit til egen læge som gennemsnittet af danskerne. Hun har haft brækket armen en gang, men ellers ingen væsentlige sygdomstilfælde.
  • Fritid: Går til håndbold to gange om ugen.


Mulighed 2: Mathias
  • Bopæl: Hjemme hos sin mor. Har boet i to forskellige kommuner.
  • Boligform: Leje.
  • Mors indkomst før skat: 300.000 kroner.
  • Søskende: To ældre søskende.
  • Forældrenes arbejde: Moren er pædagog.
  • Sundhed: Han går lige så tit til lægen som gennemsnittet af danskerne. Han har brugt astmamedicin som yngre, men har ellers ikke haft andre væsentlige sygdomsforløb.
  • Fritid: Går ikke til en fast sportsgren. Har spillet fodbold. Hænger ud sammen med sine venner.
  • Noter: Mathias ser sin far en gang imellem.


Mulighed 3: Daniel
  • Bopæl: Hos plejefamilie. Har boet i tre forskellige kommuner.
  • Boligform: Eje.
  • Plejeforældrenes indkomst før skat: 700.000 kroner.
  • Søskende: En storebror.
  • Forældrenes arbejde: Hans biologiske mor er på kontanthjælp, hans far er ufaglært.
  • Sundhed: Han går hyppigere til læge end gennemsnittet af danskerne. Han har ADHD og går i et forløb hos en psykolog efter oplevelse af omsorgssvigt hos egne forældre.
  • Fritid: Er meget aktiv til e-sport og kunne godt drømme om at komme på et nyoprettet e-sports akademi.
  • Noter: Daniel er frivilligt anbragt og ser sin mor en gang hver anden uge.


Mulighed 4: Aliya
  • Bopæl: Hjemme hos mor og far. Har boet i den samme kommune hele livet.
  • Boligform: Leje.
  • Forældrenes årlige indkomst før skat: 450.000 kroner.
  • Søskende: To yngre søstre og en ældre bror.
  • Forældrenes arbejde: Faren er buschauffør, moren er på kontanthjælp.
  • Grad af kontakt til det offentlige: Sjældent.
  • Sundhed: Hun går til læge lige så tit som gennemsnittet af danskerne.
  • Fritid: Går ikke til sport.
  • Noter: Begge forældre er fra Somalia. Aliya er født i Danmark.

Om analysen:

  • Viden til Velfærd (VIVE) har foretaget en analyse af folkeskoleelevernes eksamensresultater for 921 folkeskoler i hele landet. 
  • Analysen baserer sig på eksamensresultater fra perioden 2014 til 2016. 
  • Hvis en elev har gået på flere skoler, hører eleven og elevens eksamenskarakterer til den skole, hvor eleven samlet har gået længst tid. 
  • Elevernes eksamensresultater baserer sig på resultater fra fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. 
  • Der er i analysen taget højde for en række bagvedliggende faktorer på både elev-, forældre- og skoleniveau. Køn, etnicitet, antal skoleflytninger med videre er eksempelvis taget ned på elevniveau. På forældreniveau har analysen eksempelvis taget højde for uddannelse, indkomst, job, domme for kriminalitet med videre, mens analysen også har taget højde for andelen af svage/sårbare børn på skolen og antallet af specialklasseelever. 
  • På baggrund af de føromtalte personaer har VIVE beregnet, hvilket eksamensresultat den pågældende persona vil kunne forvente ved at gå på en given skole. 
  • Det gennemsnitlige karakterniveau for de enkelte skoler er baseret på et gennemsnit for en gennemsnitlig elev.