Boxen i Herning fyldes med jord

3000 kubikmeter leret jord er lige nu ved at blive fyldt ind i Boxen i Herning. 3. februar skal det nemlig være underlaget til Super Cross.

mudder_i_boxen_.jpg
Foto: Christian Toft Bro, TV MIDTVEST

Boxen i Herning er lige nu ved at blive fyldt med mudder.

Den lerede midtjydske muld har ligget gemt væk på parkeringspladsen klar til Super Cross i Boxen, hvor den skal være underlag.

Og dét begynder den 3. februar, og derfor skal jorden ind nu for at nå at få den rigtige konsistens. Det er i alt 3000 kubikmeter, der skal køres ind, og de gule maskiner sluger 2000 liter diesel på de 475 ture, der skal til for at få al jorden på plads. 

På næste søndag kommer belgiske specialister og kører banen og det mudrede jord til. Indtil da er tribunerne dækket af 8000 kvadratmeter plastik for ikke at være støvede, når de 10.000 gæster skal se mænd på maskiner lave stunts.

Der bliver i øvrigt også lagt 800 baller rockwool til at lande på, hvis kørerne skulle vælte. 

0:53
Sådan ser det ud, når 3000 kubikmeter jord skal fyldes ind i Boxen.