Bosted soldede ikke beboers penge op

Byretten mener ikke, at Thisted Kommune ødslede 150.000 kroner væk. Det mente pårørende til en udviklingshæmmet kvinde ellers, at kommunen har gjort.

erstatningssag.jpg

Det er byretten i Holstebro, som i dag slår fast, at ansatte i Bofællesskabet Røde Anes Vej i Hundborg, ikke har brugt og ødslet en udviklingshæmmet beboers opsparing væk. 

Kendelsen kommer bag på Inge Bruun, der er regnskabskonsulent og har hjulpet familien i sagen.

- Jeg er da overrasket over, at kommunen bliver frifundet for ansvar når reglerne siger, at alle skal opbevare bilag i fem år, for så skal en kommune vel også, siger hun.

En form for sejr

Alligevel ser hun kendelsen som en form for sejr, fordi hele sagen har skabt voldsom debat og sat fokus på problematikken omkring forvaltningen af beboere på institutioners penge.

Se indslag om sagen fra 22. maj her:

 

Arven hurtigt brugt

Sagen handler om den 57-årige Bodil Bangsgaard. Hendes søster, der også er hendes værge, havde stævnet kommunen, for at have misbrugt 150.000 kroner af Bodil Bangsgaards penge. Heriblandt en arv på 114.000 kroner, som den 57-årige kvinde fik i 2005. Pengene var brugt i løbet af tre år, og der mangler i dag bilag for, hvad de er brugt til.

Blev væk under flytning

Thisted Kommune har forklaret, at de mange bilag er blevet væk under en flytning, og derfor var bevisbyrden i sagen svær at løfte.

I begrundelsen for kendelsen står, at kommunen frifindes, fordi Bodil Bangsgaard ikke i hele perioden havde en værge, og at hun derfor har ret til at bruge sine egne penge.

Se og hør reaktionen fra leder af bofællesskabet Røde Anes Vej i Hundborg, Bente Topp:

0:50

2:12
I dag blev Thisted Kommune frikendt i en sag, hvor familien til en udviklingshæmmet kvinde har stævnet kommunen for 150.000 kroner.