Bosniere dømt for 82 indbrud

Retten i Holstebro har i dag torsdag idømt to bosniere hver to års ubetinget fængsel. Den ene bliver udvist af Danmark og får 12 års indrejseforbud.

Retten_i_Holstebro.jpg

En stor indbrudssag fandt i dag sin afslutning ved Retten i Holstebro. To bosniere - en herboende og en besøgende - blev hver idømt to års fængsel. De to var tiltalt for 82 indbrud over det meste af Jylland. Det er blandt andet gået ud over adresser i Holstebro, Skjern og Ringkøbing.

Fanget af cykelpatrulje

Området omkring Holstebro var i november og december sidste år hærget af flere indbrud. Det fik politiet til at indsætte cyklende og gående indbrudspatruljer i området. Og det gav gevinst.

Politiet fandt tre udlændinge gående med en taske i Holstebro. Da de forsøgte at snakke med mændene stak de af. Men efterlod en taske fyldt med smykker.

To af dem blev dog senere anholdt. Den nåede dog at sprøjte peberspray i hoved på en betjent.

Den tredje udlænding er stadig på fri fod, men er i øjeblikket efterlyst.

Den herboende bosnier fik en betinget udvisning i to år, mens gæsten fik 12 års indrejseforbud.