Bortført og mishandlet på strand

To mænd bortførte, truede og ydmygede en ung mand fra Skive, fordi de mente, han skylder dem penge

290310bORTFOERT001.jpg

En 19-årig mand fra Skive midtby blev i weekenden bortført, truet på livet med et oversavet jagtgevær og ydmyget på en strand i Vestsalling.

Den 19-åriges mareridt startede lørdag middag, da han blev opsøgt i sin lejlighed af to bekendte som mente, han skylder dem nogle penge.

Kørt ud på Knud Strand

De to som er henholdsvis 39 og 32 år tager hans mobiltelefon og tvinger, den unge mand ned i et bagegerum, og kører ham ud til Knud Strand i Vestsalling.

Her truer de ham til at knæle, mens de affyrer geværet tæt på ham.

Herefter tager ydmygelserne for alvor fart. Han både tvinges til at åbne munden, mens den ene gerningsmand tisser ned i munden på ham, og han beorderes til at sluge urinen. De tvinger ham også til at tage bukserne af, og fører geværet op i enden på ham.

Herefter kører de fra stranden, og på vej tilbage til sin lejlighed bliver offeret ifølge politiet stukket i låret med en dolk. Han bliver også klippet i den ene finger med en skævbider, og tvunget til at skrive sit navn på en patron.

De to mænd på 39 og 32 år blev anholt i går, og fremstilles i dag i et grundlovsforhør i Viborg, sigtet for frihedsberøvelse, røveri og blufærdighedskrænkelse. 

Ud over at de tre indvolverede kender hinanden, så er de også alle kendinge af politiet.