Børnene blev parkeret

Lørdag kunne forældre i Holstebro parkere deres børn i Musikteatret, så de kunne juleshoppe i fred og ro.

Musikteatret i Holstebro gav lørdag alle forældre en tidlig julegave. Forældrene kunne ganske gratis aflevere deres børn i Musikteatret og så shoppe løs alene - på Musikteatrets julemarked eller i Holstebro by.

Elever på Musikteatrets grundkursus i scenekunst tog sig af børnene, som kunne klippe og klistre, lytte til julefortællinger, se film og spille Wii eller PlayStation 3. Musikteatret har i flere år holdt julemarked, men det er første gang, de har tilbudt at passe børnene.Alle børn, der blev afleveret, fik et armbånd på med forældrenes navn og mobiltelefonnummer.

SE INDSLAG HER: