Børnelokker i rød bil

En mand har flere gange forsøgt at lokke piger ind i en rød bil i Viborg. Politiet ser med alvor på sagen.

040914_Boernelokker.jpg

Der er muligvis en børnelokker på spil i Viborg.

Fem gange på halvanden måned er piger i forskellige aldre blevet kontaktet af en mand, der har forsøgt at lokke dem ind i en bil.

- Vi ser med stor alvor på alle henvendelser om mulige børnelokkere, siger vicepolitikommissær Henrik Grove fra lokalpolitiet i Viborg.

Pigerne har givet noget forskellige signalementer af manden, men der er et gennemgående træk i alle anmeldelser: En rød bil. Henrik Grove fortæller, at politiet nu vil have en snak med alle pigerne for at undersøge, om man kan finde andre lighedspunkter.

Manden i den røde bil blev sidst set i torsdags på Klostermarken, hvor han kontaktede to piger fra 8. klasse på Overlund Skole